Noget nær paradis - bare varmere

Ferie-update

Hej alle. Endnu en hilsen her fra det skønne Tyrkiet. Nu er vores 3. dag snart gået og tiden går SIMPELTHEN så stærkt. Jeg har derfor også besluttet mig for at skrive dagbog (tror jeg har det fra min far der omhyggeligt skriver dagbog hver eneste dag), for at holde styr på vores mange vidunderlige oplevelser – og knytte de mange billeder jeg tager til de korrekte dage.

Kan ligeså godt indrømme at mit “intermittent fasting” er sat på stand-by her på ferien også grundet min maveinfektion, der indtil videre også har resulteret i at jeg mest har set på når min kæreste Oliver har trænet. Dog er jeg i skrivende stund PÅ VEJ ned i det fede fitness-center (som rent faktisk var den afgørende grund til vi valgte lige præcis dette hotel) 🙂

DSC_0102DSC_0076DSC_0089DSC_0067

Som i kan se er det et lækkert fitness-center og fra imorgen af er min plan også at prøve deres hold (de har holdt fridag hele dagen i dag).
Vi havde faktisk aftalt at tage ud at løbe tidligt imorges, men da uret ringede kl. 06.00 var der ingen af os der var opsatte på at hoppe i løbeskoene. Til alle jer NYE læsere, har jeg sat mig et mål om at løbe et halvmarathon i september, så jeg må snart se at få snørret skoene og øget mine distancer 😉
I denne her varme må jeg nok bare indrømme at jeg enten må stå MEGET tidligt op eller også løbe på et løbebånd inde i fitness-centeret.

Igår besøgte vi den største nærliggende by Bodrum, hvor vi faktisk fandt en fitness-legeplads. Der havde vi det ret sjovt i en halv times tid, for både mine kæreste og jeg er helt vilde med fitness! Oliver er ret bidt af cross-fit og elsker “pull-upstativer” o.l., men dér har jeg stadig lidt svært ved at følge med! 😉

DSC_0157DSC_0124_2

– Oli er ved at blive temmelig utålmodig mens jeg skriver dette fitnessindlæg…. Så min idé til indlægget må vente til senere. Oliver og jeg har nemlig købt nogle fede amerikanske træningsmagasiner med massere af fede tips til træning og kost som jeg tænkte at jeg kunne bruge som inspiration til et indlæg 😉

SKÅÅÅÅÅL og god sommer til jer derhjemme

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget nær paradis - bare varmere