Rabarber-thé og lakridspandekager med æblemos

Da jeg tog ind til Bryggen igår snuppede jeg lige et stort bundt rabarber med fra mine forældres have 🙂 Det er ikke så længe siden jeg lavede et blogindslag om en vellykket rabarberjuice, som jeg godt kunne tænke mig at lave én gang til og forsøge at gøre den en smule sødere….

Rabarberjuice:

  • ca. 10 rabarberstilke
  • 1 liter vand
  • vaniljesukker (evt vaniljestang)
  • 2 æbler
  • Evt. lidt ananas
  • Lime

Skær rabarberstilkene ud i mindre stykker, ca. 2-3 cm. og gør ligeledes med æblerne og ananassen. Hæld det i en gryde med vand og vaniljesukker (ca. 2 spsk.). Varm det op i ca. 10-15 min., før vandet/juicen siges fra i en skål. Gem frugten og brug det evt. ovenpå græsk youghurt eller ovenpå pandekager som jeg selv gjorde 🙂
Jeg prøvede at drikke juicen varm som en thé og det smagte faktisk virkelig godt og især med en skive lime i.

DSC_0403

DSC_0407

Jeg havde massere af tid her til morgen inden min planlagte løbetur på 5 km. (Rent faktisk burde jeg have løbet igår, men jeg valgte at bytte rundt på core-øvelser og løbeturen da dette passede bedre ind 😉 )
Jeg lavede derfor en lækker brunch bestående af friske jordbær, ærter og lækre sunde lakridspandekager med æblemos og peanutbutter.

Lakridspandekager:

  • 2 æg
  • 1 lille kop havregryn
  • Lakridspulver ca. 1 spsk.
  • Evt. én most banan
  • 1 tsk. salt

Slå æggene ud og pisk dem sammen med havregryn, lakridspulver og lidt salt. Mos bananen med en gaffel og pisk det hele sammen. Brug en ske til at hælde blandingen på en pande og “glat den ud” med skeen.
DSC_0412

DSC_0409

Rabarber-juice ala “smagpåmaden”

Lige fra jeg så bloggeren bag “smagpåmaden”, hvis blog jeg eeeeeeelsker at følge både på instagram og bloglovin, har jeg tænkt på hendes rabarberjuice! Mine forældre er blevet bidt af at dyrke en masse ting i haven, blandt andet rabarber, så endnu en overspringshandling fra min historielæsning blev rabarberjuice…. 😉

 

DSC_0059

Hak rabarber i skiver i ca 1-2 cm.

Min version af opskrift på lækker rabarberjuice:

1 appelsin
8 rabarber-stilke
2 spsk sukker
2 vaniljestænger
ca. 1 liter vand
2 æbler

 

Rabarber og æbler skæres i små skiver og lægges i en gryde m. ca. 1 liter vand. Vaniljestængerne tilføjes – først tømmes de for korn og derefter lægges resterne ned i gryden. Saften fra 1 appelsin presses i gryden og 2 spsk. sukker tilføjes. Lad det stå indtil rabarberne er bløde (ca. 10-15 min.) og si så saften fra i en skål og hæl det op på flasker. Lad flaskerne køle af og stil dem i køleskabet – server dem først når de er helt kold 😉 Læg evt. friske bær i juicen som alternativ til isterninger. Gem alt det overskydende og spis evt. oven på skyr eller lav det (som min mor er igang med) til en lækker gang rabarberkage.

 

DSC_0070

Juicing

Jeg ved egentlig ikke helt hvor jeg fik interessen fra? Måske var det på Instagram? Joe&thejuice? Eller måske var det bare min generelle interesse for alt hvad der starter med “sund” og slutter på “hed”. I hvert fald var mit største (materielle) ønske på julegavelisten en juicemaskine(!!!)

Siden jeg har fået juicemaskinen er jeg blevet (endnu mere) ellevild med juicing-konceptet og nøj hvor blev jeg glad da jeg opdagede at Joe&thejuice rent faktisk fik svært ved at konkurrere med nogle af mine egne juices – ja i hvert fald hvis man spørger mig selv ;-p

Fordele ved hjemme- juicing:

  • Det kan være svært at få rigeligt mængder af især grøntsager i løbet af dagen, hvilket er langt lettere med en juicer, da man HURTIGT kan drikke en hel pose gulerødder. 1 stk. frugt/grønt svarer til ca. 150 ml. juice
  • Juice indeholder ligesom grøntsager/frugt en masse vigtige vitaminer og mineraler, samtidig med at den virkelig kan være med til at slukke selv den største sukkertrang.
  • Der findes juicer mod stort set ALT: tømmermænd, oppustethed, træthed, forkølelse, immunsystem osv. så prøv dig endelig frem og find de grøntsager/frugter der virker for dig.
  • Medmindre du køber en friskpresset juice på en juicebar o.l. vil juice fra supermarkedet altid miste en stor mængde vitaminer og mineraler da de ligger lagret i længere tid – og er tilsat konserveringsmidler
  • DET BLIVER EN SJOV VANE, at fremstille lækre og kreative juicer med nye grøntsager du aldrig kunne drømme om at drikke normalt – men hey, sammen med et æble bliver det måske “favorit-juicen”

Ulemper ved juicing:

  • Prisen er en ulempe hvis du ikke er villig til at vælge “sæson-varer” og ønsker specielle frugter/grøntsager
  • RENGØRING’en af juiceren kan tage lidt tid, da delene skal vaskes enkeltvis – dog kan flere af disse sagtens vaskes i opvaskeren
juiceananas

Juice m.: ananas, ingefær, æble

wjuice

juice m.: vandmelon, ingefær og æble

IMG_9177

juice m.: selleri, agurk, spinat og ingefær

greenju

juice m.: skvalderkål, brændenælder, æbler, pære og ingefær

IMG_6609

juice m.: gulerød, ingefær og æble

IMG_6523

juice m.: rødbede, ingefær, spinat, æble og gulerød

IMG_8424

juice m.: kiwi, selleri, ingefær, æble og hørfrø

Indtil videre har jeg ikke fået en juice jeg slet ikke har kunnet lide, selvom jeg har drukket lige fra broccoli og brændenælder til skvalderkål, rødbede og overmoden pære. Mange af de grøntsager jeg har valgt har været de såkaldte “superfoods” hvilket betyder at de har en høj ernæringsmæssig værdi (mange vitaminer, mineraler osv.).
Et par af disse SUPERFOODS er oplistet her:

  • Appelsiner: fyldt med A-, C-  og B6-vitaminer. Generelt siger man at citrusfrugter reducerer risikoen for tyktarmskræft, da de har et højt indhold af folinsyre.
  • Broccoli: fyldt med kræftbekæmpende stoffer, samt rig på A- og C-vitamin og folinsyre, der hjælper med at forebygge fosterskader og kalium der regulerer blodtrykket
  • Ingefær: hjælper på fordøjelse og blodomløb (drikkes bl.a. som et shot)
  • Rødbeder: fyldt med kalium, jern og folinsyre og virkelig god for blodomløb og arterier.
  • Spinat: grøntsager med mørkegrønne blade er fyldt med B-vitaminer der er vigtige for vores stofskifte og derudover indeholder spinat også mange proteiner sammenlignet med andre grøntsager (deraf Skipper Skræks enorme arme 😉 )
  • Æbler: fyldt med antioxidanter, C-vitaminer, der er vigtige for en sund hud og sænker kolesteroltallet. Æbler siges også at være kræftforebyggende grundet stoffet quercetin.

 

Personligt er jeg selv vild med juice der indeholder ananas, æbler og ingefær. Ananas og æbler er altid gode til at give en sød smag som står i kontrast til de ret kraftfulde grøntsager, der umiddelbart ikke smager specielt skønt alene. Derudover er ingefær blevet en af mine klare favoritter og jeg ELSKER de nævnte “ingefærshots” hvor ingefær presses med 1-2 æbler, gulerødder eller evt. jordbær?

Om lidt står den på hård styrketræning i mit fitness-center, men må indrømme, at jeg er helt færdig efter en 12-km god løbetur igår. Nøj hvor det kan mærkes i bentøjet her til morgen :b

Ha’ en dejlig dag venner

 

 

Drik det ukrudt!

Lige for tiden er vores have FYLDT med fantastiske blomster i alverdens farver og jeg ved min mor bruger laaang tid på at holde haven fin! Dog har jeg ligeså tit hørt hende tale om alt den skvalderkål og andet ukrudt som fx brændenælder, som hun er nødt til at luge ud i – for normalt forbinder vi jo ikke ukrudt med noget nyttigt 🙂

Så da jeg læste på nettet om “ukrudtsjuice” blev jeg rigtig begejstret. Først og fremmest fordi jeg ved vi har en MASSE ukrudt, men bestemt også fordi mine forældre ofte klager over, hvor utrolig dyrt det er at købe ind til alle mine juices. (HOVSA – men hvad gør man ikke for at være sund)

brændnæ

Skvalderkål og brændenælder

jmaschine

Fordele ved skvalderkål


– Rig på vitaminer og mineraler
– Indeholder bl.a. kalium, b1, b2, b6 og c-vitamin
– Indeholder sygdomsbekæmpende stoffer (styrker immunforsvaret)
– Hvis du ligesom jeg har adgang til en masse ukrudt er det jo “gratis sundhed” så hvorfor ikke give det et forsøg 😉

Derudover har planten en mild måske lidt krydret smag som faktisk smager rigtig fint sammen med æbler – eller andre frugter der tilføjer juicen lidt sødme.

Opskriften på min juice var følgende:

– Bladene fra ca. 10 brændenælder
– Et ordentligt bundt skvalderkål
– 4 æbler
– 3 cm ingefær
– 3 pærer

 

Personligt er jeg blevet HELT vildt med juicing og vil nok lige skrive lidt mere om fordelene ved hjemmelavede juicer samt uploade et par af mine mange juices i den nærmeste fremtid :-p pt er der dog UTROLIG travlt med de sidste to eksaminer og min flytning til Islandsbrygge om kun 2 uger! Hold op hvor jeg glæder mig.

– PS jeg holder stadig min “intermittent fasting-kur” og har allerede tabt mig 1,5 kg., så det er helt sikkert en succes so far.

greenjuice

Lækker forfriskende juice